Overvejer du at rive ned og byg nyt
Renovering eller nybyg

Man kan enten kaste sig ud i en omfattende husrenovering, eller man kan opføre et nyt hus med tidssavrende løsninger og uden kompromis i husets indretning.
Del: 

Kan det betale sig?

Gamle huse er charmerende, har ofte fine historier med sig og en beliggenhed, der siger spar to, fordi de er opført på et nyudstykket område, dengang København og andre af de større danske byer fik udvidet deres bygrænser. Der er bare det ved det, at de ofte indretningsmæssigt er tilpasset en livsstil, der ligger fjernt fra et moderne dansk liv, ofte er bygget med en dårlig isolering og generelt fremstår i dårlig stand, fordi de gennem årtier ikke har fået den vedligeholdelse, et hus kræver.
Ofte er det elementer, som man ved en gennemgribende renovering kan rette op på, dog altid med en vis usikkerhed i forhold hvor det hele ender økonomisk. Der er mange argumenter både for og imod, og det er klart, at står man med en ældre arkitektonisk perle, som ovenikøbet er i god stand - skal man tænke sig godt om inden man beslutter sig for at rive det ned. Hos byggefirmaet Lind og Risør er man dog ikke i tvivl om, at det i nogle tilfælde bedre kan betale sig at rive et eksisterende nedslidt hus ned.
Alle nybyggede huse bliver bygget ud fra høje krav til isolering og energioptimering. Det ses naturligvis på regnskabet i sidste ende, så det månedlige budget for nybyggeri ser væsentlig pænere ud end ved et ældre hus med utætte vinduer og dårlig isolation. Tilmed findes der i dag flere forskellige muligheder for energiløsninger, som også på samvittigheden betyder noget i en verden, hvor klimaforandringer spiller en større og større rolle.
Når man dertil lægger, at man ved et nybygget hus kan få det præcis, som man vil, hvad angår husets arkitektur og indretning, så skal man naturligvis stille sig selv spørgsmålet om hvorvidt man har lyst til at bakse med bærende vægge, der skal rykkes, eller det hensigtsmæssige, lovlige eller måske direkte sundhedsskadelige i at lave kælderen om til ekstra børneværelser?
”Selvom man udskifter døre, vinduer eller isolation, kommer man aldrig i nærheden af, hvad et nybygget hus skal leve op til af krav , hvad angår indeklima, energimærkninger og månedlige driftsomkostninger,” fortæller adm. direktør hos Lind og Risør, Jan Hansen.
Ifølge ham er der overordnet tre parametre, man skal overveje grundigt, inden man renoverer, og som taler imod at bevare de gamle huse, der er bygget lang tid før, man vidste så meget, som man ved i dag om energi- og budgetvenligt byggeri.
”For det første vil der altid være kontinuerlig og ofte kostbar vedligeholdelse, ikke mindst over tid. For det andet vil udgifter til energi og varme stort set aldrig kunne ramme det niveau, som et nybygget hus har, eftersom byggereglementet i dag er til for klimaets skyld. Og sidst, men ikke mindst, kan man ikke løbe fra husets dåbsattest. For lige meget hvor meget du gør, vil det altid være et hus bygget for mange år siden – nogle gange et halvt århundrede eller mere,” siger han.
”Dengang vidste man fx ikke noget om, hvor skadelige radonstråler, der siver ind i husene grundet et undertryk, fx kan være. I dag kan man radonsikre nyt byggeri uden problemer ved at lede strålerne ud af huset. Flere af de gamle huse er også bygget i sundhedsskadelige materialer og PCB-holdig maling og som man ikke bare kan fjerne. Så der er altså nogle ting, der taler for at bygge nyt i stedet for at renovere et gammelt hus,” slutter Jan Hansen.

TIP til nybyggeren

Husk renoverings- og energiudgifter, når I køber hus. Der kan nemlig være stor forskel på udgifterne til renovering og varme i et ældre hus i forhold til et helt nybygget hus.

Banken skal følge finanstilsynets retningslinjer, når det gælder husstandsindkomst og rådighedsbeløb, når folk skal låne til deres nye hus. Rådighedsbeløbet er dog en fleksibel størrelse for det er meget elastisk, for hvor meget skal man sætte af til vedligeholdelse, hvor meget til service til bilen og hvad med tandlægen? Her spiller vedligeholdelsesudgifterne naturligvis ind, ligesom energiudgiften gør, og her kan der være fordele ved et helt nybygget hus i forhold til et ældre hus, der trænger til en ekstra kærlig omgang.

Ofte kan man faktisk låne lidt flere penge i banken, hvis der er tale om køb af et helt nybygget hus ganske enkelt fordi de månedlige udgifter er lavere end i et ældre hus. Hvis et nybygget hus eksempelvis koster 400.000 kr. mere, end et ældre hus, man ser på, så skal man selvfølgelig huske at kigge på, hvad man sparer i vedligeholdelse og energiudgifter – og så ser regnestykket ofte helt anderledes ud.

Del: