Nybyggere vil have personlige detaljer der afspejler deres helt egen stil
Drømmehuset er det personlige hus

Det mærkes i byggebranchen, at vi danskere vil have skræddersyede, arkitekttegnede løsninger i den helt rigtige stil, svalehalesamlinger i køkkenskuffen, marmor på badeværelset og travertin hentet i Italien. ”Tiden vidner om de personlige valg i både arkitekturen og indretningen, som i sidste ende er med til at fortælle vores personlige historie,” udtaler adm. direktør Jan Hansen fra Lind og Risør.
Del: 

Gennem tiden har tendenser i arkitekturen og indretningen som regel været tæt forbundet med politiske og historiske stemninger i tiden. Med industrialiseringen kom fx funktionalismen og senere huse, som ikke kun var økonomisk tilgængelige, men også nemme og bekvemme at bo i, hvilket 60’ernes og 70’ernes populære parcelhuse var et stærkt udtryk for.

”Det gør sig naturligvis også gældende for den tid, vi lever i lige nu, hvor der aldrig har været et større fokus på individet, og hvor næsten alt inden for husbyggeri i princippet er muligt,” siger Jan Hansen og fortsætter: ”Sociale medier inviterer til at dyrke sig selv, familien og ungerne i det offentlige rum, og i arkitekturen og indretningen handler det i stigende grad om at skabe nogle individuelle og unikke rammer, som ikke er set før.”

Hos Lind og Risør er det fx huse, som er inspireret af Bauhaus-periodens stramme, funktionelle, men forfinede æstetik, hvor store vinduer og overraskende lysindfald er med til at give både personlighed og kant i arkitekturen. Eller huse bygget i en mere romantisk stil inspireret af den klassiske murermester- eller patriciervilla, hvor småsprossede vinduer og et smukt tegltag med referencer til en svunden tid fungerer som en stærk æstetisk og moderne nyfortolkning. (Artiklen fortsættes under billederne).

Personlige detaljer i murværk og spændende vinduesløsninger står højt på nybyggernes ønskeseddel
Personlige detaljer i murværk og spændende vinduesløsninger står højt på nybyggernes ønskeseddel

Indenfor er der ikke noget, der er givet på forhånd, for ligesom de ydre rammer skal der også her være plads til de individuelle valg. Der skal være sjæl i tingene. Ellers er det lige meget. Lækre materialer som palisander, eg og natursten vinder over låger i laminat, for de fleste er ved at indse, at kvalitet betaler sig på den lange bane, både hvad økonomi og miljø angår.
Det er alt andet lige også sjovere med en bordplade med årringe, der fortæller træets historie, eller konturerne i travertinen eller marmorflisen, der vidner om den specifikke omkrystallisering og de givne geologiske betingelser for tusinder af år siden. For ligesom det længe har været en trend at bage sit langtidshævede brød helt fra bunden for at få den helt rigtige krumme, er der et stort fokus lige nu på naturmaterialer og overflader, som kræver lidt særbehandling, for at de forbliver smukke og stærke i mange år og kan ældes med ynde.

Vores tid taler for omhu og personlige valg. I sidste ende er det nemlig det, der er med til at fortælle vores egen personlige historie. Som single, par eller familie. Hos Lind og Risør betyder det endnu flere skræddersyede løsninger skabt ud fra individuelle behov. Det personlige hus bygget og indrettet med sjæl. Og et hus, som ingen andre har.

Del: