Fastansatte fagfolk
Erfaring, stolthed og arbejdsglæde. De tre elementer er alle kerneingredienser hos Lind og Risør og samtidig det, der er med til at definere den høje kvalitet i alt fra materialer til selve håndværket. Men kvalitet er som bekendt ikke en beskyttet titel og af den grund ofte et ord, som ikke hænger sammen med virkeligheden. For at forstå, hvad kvalitet egentlig er, og hvad det betyder hos en virksomhed som Lind og Risør, må man derfor et lag dybere ned i virksomhedens grundstruktur. Svaret er både komplekst og såre simpelt.
Først og fremmest betyder Lind og Risørs mange fastansatte håndværkere, at der til hvert byggeprojekt tilknyttes nogle af de bedste fagspecialister på området med mange års erfaring, heriblandt faggrupperne jord & beton, murer, snedker, tømrer, el og VVS. Det i sig selv har stor betydning for fejlfri byggeprocesser og for det endelige resultat. Underleverandører bruges kun i særtilfælde, hvis efterspørgslen bliver for stor, for hos Lind og Risør tror man på, at det bedste hold dannes med inhouse specialister.
Det gælder ikke mindst, når det kommer til det vigtige materialevalg. Når man bygger drømmehuset, som forhåbentlig skal holde resten af livet, kvalitetsmæssigt såvel som i det visuelle udtryk, er det vigtigt, at tingene passer sammen: At egetræsplankerne i stuen passer med fliserne i entreen, eller at den udvendige beklædning er valgt med omhu og kan modstå tid, vind og vejr. Man kender for det meste sin egen stil og ved godt, hvad man kan lide. Men når det kommer til endeligt at skulle vælge, kan det være svært selv at overskue. Derfor lægger Lind og Risør stor vægt på at have inhouse materialevalgskonsulenter, som er nogle af Danmarks dygtigste specialister på området.
”Det er helt unikt for Lind og Risør, at vi har over 200 fastansatte håndværkere, der repræsenterer alle faggrupper. Vi er stolte af at have flere håndværkere, der har holdt deres 30-årsjubilæum, for vi tror stærkt på, at det er win-win for alle – og ikke mindst for det endelige hus – at vi kender hinanden godt og fortsat er, hvad man i gamle dage ville kalde for et ’full service’ arkitektfirma,” fortæller adm. direktør hos Lind & Risør Jan Hansen.
Egne håndværkere eller underleverandører?
Lidt ligesom kaffen bare smager bedre, når man ved, at den kommer fra en bæredygtig kaffeplantage, hvor kaffebonden har haft det godt undervejs, og bønnen ikke har været udsat for sprøjtemidler eller vækstfremmende stoffer, føles det også altid bedre at flytte ind i et nybygget hus opført under de bedste betingelser og arbejdsmæssige forhold, man kan tænke sig. Som i alle andre brancher er der nemlig også i selve byggeriet flere elementer, der kan gøre processen så god som muligt. Det gælder især for de folk, som til daglig går rundt på byggepladsen. Deres dygtighed og erfaring gør oftest hele forskellen når det kommer til det færdige resultat. Fastansatte medarbejdere har nemlig oftest en anden ansvarsfølelse for deres produkt end folk der er hyret ind til en afgrænset opgave.
Derudover er der en anden klar fordel ved at bygge med egne håndværkere – du skal kun ringe ét sted hen. Vi kender alle den uendelige viderestilling i vores søgen efter en der kan hjælpe med et – selv ganske simpelt – spørgsmål. For hvem var det nu lige der lavede el-installationen? Eller satte det nye køkken op? Bygger du med et firma der selv har alle faggrupper ansat, slipper du for denne bekymring, for der er ingen at skubbe spørgsmålet videre til, da hele ansvaret ligger ét sted, nemlig hos entreprenøren.